Sammen er vi stærkere

Psykologisk tryghed i samarbejdet

Early Bird! Spar 15% inden 20/10

Dag(e)

:

Time(r)

:

Minut(ter)

:

Sekund(er)

Halvdagsworkshop for ledere, ejerledere, HR-ansvarlige og tillidsvalgte – privat og offentligt

Om workshoppen

MÅL

Et velfungerende samarbejde kræver mere end struktur og strategi – det kræver tillid.
Når mennesker tør være ærlige, tage ansvar sammen og mødes som hele mennesker, skaber vi et arbejdsmiljø, hvor både trivsel og resultater styrkes.

Virksomheder arbejder på at reducere sygefravær, styrke rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt skabe en mere attraktive arbejdspladser. Samtidig skal man håndtere stress og skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Målet er derfor at give ledere og centrale nøglepersoner et fælles fundament for en stærkere kultur, et styrket samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og at sikre en mere bæredygtig organisation med øget trivsel og engagement.

Metode og indhold

Jeg introducerer deltagerne til en psykologisk model, der giver indsigter i menneskers forskellige handlemønstre og kommunikationsformer. Det giver et en fælles forståelsesramme og et fælles sprog til at forstå både sig selv og andre bedre – og et stærkt fundament for det videre arbejde med samarbejde og psykologisk tryghed hjemme i egen organisation

Workshoppen er forankret i en praksisnær tilgang, hvor jeg kombinerer teori, refleksion og konkrete øvelser, der kan implementeres direkte i hverdagen. Jeg tager afsæt i både egen erfaring som TR, leder, chef samt ledelses- og HR konsulent, hvor ledere og medarbejdere har oplevet reel forandring i deres daglige arbejde og samarbejde med disse redskaber.

Vi vil arbejde med

N

Hvordan man skaber psykologisk tryghed i teamet – også når tingene er svære.

N

Hvordan forskelligheder kan bruges som styrker i samarbejdet.

N

Hvordan man kan give og modtage feedback på en måde, der bygger relationer op.

N

Hvordan man får et fælles sprog for at forstå hinandens adfærd og reaktioner.

Udbytte

Efter workshoppen går deltagerne hjem med
    • Indsigt i egne og andres tanke-, handlemønstre og reaktioner i samarbejdet

    • Konkrete redskaber til at styrke kommunikation og tillid i hverdagen

    • Mod til at tage de svære samtaler – og erfaring med, at det faktisk føles godt

    • En ny forståelse af, hvordan forskellighed kan bruges som styrke

    • Større psykologisk tryghed i fællesskabet – både som leder og medarbejder samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant

Workshoppen er bygget op i tre dele

Del 1: Forstå dig selv og dine medarbejdere
    • Introduktion til forskellige menneskelige drivkræfter og motivationsmønstre

    • Du får: Viden om, hvad der kendetegner din egen og andres måde at tænke, kommunikere og samarbejde på?

    • Øvelse: Personlige cases og små dialoger i grupper – “hvor bliver jeg tryg, og hvor bliver jeg udfordret?”

Del 2: Samarbejde i praksis
    • Teoretisk oplæg om psykologisk tryghed: hvorfor er det afgørende for trivsel og performance?

    • Øvelser i små grupper:

      • At give og modtage feedback på en enkel og konstruktiv måde

      • At håndtere uenighed og forskellighed uden at skabe afstand

    • Fælles refleksion: Hvad skaber tryghed hos os – og hvad nedbryder den?

Del 3: Fra indsigt til handling
    • Introduktion til Den Psykologiske Kontrakt:
      Et redskab til at gøre de usagte forventninger synlige, så tillid og samarbejde kan bygges på et klart og fælles grundlag.
    • Konkrete redskaber til hverdagen:

      • Spørgsmål, der åbner op for dialog

      • Små rutiner, der styrker tilliden i teamet

      • En enkel metode til at tage svære snakke på en respektfuld måde

    • Individuel refleksion: “Hvad vil jeg tage med hjem – og hvordan vil jeg bruge det i mit team?”

    • Opsamling i plenum: Fælles refleksion med de vigtigste pointer.

Det praktiske

Tid og sted

Onsdag d. 14. november kl. 8.30-12.00.

Workshoppen afholdes i de smukke grønne omgivelser i konference lokalerne på Volstrup Golf Center beliggende tæt på motorvejsafkørslen ved Hobro N.

Gratis parkering lige ved døren.

PRIS

Kr. 1.350 pr. deltager (inklusive vand, kaffe og sødt)

Early bird (tilmelding inden 20/10 kr. 1.150 – brug rabatkoden HURTIG25 ved tilmelding)

Priser er ekskl. moms

deltagere

Ledere på alle niveauer, ejerledere, HR-ansvarlige, tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter.

Max antal 20 personer, så der er god tid til dialog og refleksion.

Din underviser

Jeg hedder Christine Nørgaard og har mere end 18 års erfaring med udvikling, ledelse, HR og erhvervscoaching i både den offentlige- og private sektor. Jeg har siddet med alt fra personaleansvar, til økonomiansvar, projektledelse og arbejdsmiljøledelse, hvor jeg altid har prioriteret et tæt samarbejde mellem ledelse og tillidsfolk samt arbejdsmiljøorganisationen.

I dag driver jeg Mind & Performance, hvor jeg hjælper ledere, ejerledere, HR-ansvarlige, tillidsvalgte og deres teams med at skabe trivsel, samarbejde og psykologisk tryghed. Jeg er oprindeligt uddannet fysioterapeut, men har siden 2009 arbejdet med- samt videreuddannet mig indenfor ledelse, HR og NLP. Se evt. mere under “om”.

Både som medarbejder, TR, leder og konsulent har jeg mærket, hvor essentielt tillid, gensidig respekt og forståelse for hinandens modeller af verden er i et arbejdsfællesskab. Når vi har et fælles fundament og et sprog for kommunikation og feedback, kan vi både håndtere uenigheder og bruge forskelligheder som en styrke.

I mine workshops møder du en underviser, der skaber en tryg og levende ramme (med et gran nordjysk humor). Jeg kombinerer teori med praksisnære øvelser, så du går hjem med både ny indsigt, konkrete redskaber og en oplevelse af, at samarbejde føles stærkest, når vi tør være ærlige sammen. 

Enneagrammet i erhvervslivet

Kunne du godt tænke dig at afholde denne eller en lignende workshop hjemme i din egen organisation, så kontakt mig gerne. Jeg skræddersyr alle workshops specifikt, så de er målrettet jeres aktuelle udfordringer og ønsker til udbytte.

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte accepterer du sidens brug af cookies.